Små øvelser, der gør din hverdag bedre

Savner du inspiration til nemme og korte øvelser, der bringer dig i balance og giver større overskud  hverdagen, så kan du finde inspiration her. Nederst finder du en “14 dages challenge” med en øvelse til hver dag. Du kan naturligvis også blot lade dig inspirere og håndplukke et par stykker.  Jeg giver her et bud på, hvorfor det kan være svært, men er vigtigt, at du “forkæler” dig selv i hverdagen. – En kærlig påmindelse om at nærvær og egenomsorg ikke kun er noget, du gør for din egen skyld. 

 

Skal man gøre sig fortjent til forkælelse?

Jeg har haft alletiders ved-siden-af-job på et natur resort med at give gæsterne tiltrængte wellnessoplevelser i form af massage, flydeterapi, saunagus og natur-ture. Fælles for de kunder jeg mødte på jobbet var, at de var helt almindelige mennesker, som havde brug for at komme væk fra hverdagen.

De er på nødvendig forkælelsesweekend, fordi de har en hverdag med travlhed, hvor de ikke får stoppet op.

𝐕𝐢 udsætter vores behov

Måske kender du det selv?
Det med at køre i samme hverdagsrille indtil du er udmattet og har nået en grænse.
Måske føler du, at du skal gøre dig fortjent til selvforkælelsen, og det er noget særligt, som ikke hører hverdagen til?

Så kan tanken om en dato ude i fremtiden, hvor du kan stikke af på wellnessweekend være det, som holder dig kørende. 
Jeg kender det så absolut godt fra mig selv. En lidt hård dag, der sætter længsler og drømme i gang: Tid til at tanke op, nyde, opleve.. Mig-tid, så jeg kan give mig selv næring uden at blive forstyrret af andre behov.
Der er sådan set intet galt i dette. Det er alle tiders at give sig selv en pause, og det er godt med længere pauser og afbræk.

 

Det interessante er, om vi opdager alle de gange inden da, hvor vi udsætter det, vi har brug for og som vi længes efter?

 

For selvfølgelig kan der være nu og her situationer, hvor det er nødvendigt med behovsudsættelse. Det er virkelig vigtigt at du er bevidst og kan skelne, og det er virkelig vigtigt at der er tidspunkter, hvor du får samlet op på dine egne behov og husker at prioritere dig selv.

Opdag dig selv og dine mønstre

Hvorfor er det så du ikke snupper det korte hverdagseventyr, der bringer dig i balance?

Ifølge Heroes Journey teorien, så følger vi et helt arketypisk mønster.
Helten – dig og mig – mærker et kald: “Call to adventure”
Men pga. en eller anden overbevisning (en drage), så er det, at du ikke op på kaldet, og gør det, du har brug for i hverdagen.

Det er den der forbipasserende “man kan da ikke bare…”-tanke, der stopper dig fra at gøre noget andet end plejer. – Og derfor laver du et “Refusal of the call”.

 

Oftest skal der et lille puf til, noget særligt magisk, før du drager afsted.

Det er altså naturligt at afvise kaldet og dermed dit behov flere gange. Det er menneskeligt, men sjældent hensigtsmæssigt på den lange bange. Det kan derfor være rigtigt godt at gå på opdagelse i, hvad der står i vejen for at du passer godt på dig selv. Det første er selvfølgelig at få øje på det, og det næste kunne være det, som jeg gør her med mit indlæg.

Jeg tilsætter lidt “supernatural aid”. Et lille skub, der gør det lettere for dig at gøre det, du har brug for.

Hvis du selv er sådan en der af og til kommer afsted på wellnessweekend, så er det godt og alletiders start.

Du kan tænke tilbage på og svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad var det, du søgte, da du tog afsted?
  • Hvad havde særlig høj værdi denne weekend?

At finde frem til værdien er vigtig hvis du skal prioritere det i din hverdag. De fleste svarer 1 af disse:
(Tid til) nærværet, velvære i kroppen, naturen, afslapning, den indre ro…

Og mit opfølgende spørgsmål er nu, det samme som jeg stiller gæsterne jeg har mødt: Hvordan kan du tage en lille bid af det med hjem og indføre det i din hverdag?

 

𝐕𝐢 𝐞𝐫 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐛𝐞𝐝𝐫𝐞 𝐞𝐧𝐝 𝐝𝐞𝐧 𝐡𝐯𝐞𝐫𝐝𝐚𝐠𝐬𝐮𝐝𝐠𝐚𝐯𝐞, 𝐯𝐢 mød𝐞𝐫 𝐨𝐩 𝐬𝐨𝐦

Hvis ikke vi er undersøgende på vores “call to adventure” og vores behov, så ændrer en weekend-afstikker ændrer sjældent på dine hverdagsmønstre.

Selvom det andet er dig velundt, så er det hverdagsbalancen, der gør en forskel. Ikke blot for dig selv men også for dine omgivelser.

 

Med inner drive har jeg et stort ønske om, at vi alle har mere fokus på at skabe den gode dynamisk balance henover arbejdsdagen og ugen, fordi det betyder noget for din måde at møde både dig selv og andre på i en travl hverdag.

Tag lige et øjeblik til at tænke på en arbejdsdag med energi og overskud. Hvordan var dit humor og hvad var dine tanker om dig selv og dine opgaver ? – Og hvad med de mennesker du var omgivet af ?

Stil nu dig selv de samme spørgsmål, mens du tænker på en af de andre dage.. Du ved sådan en dag i ubalance, hvor energien var en omgang sursuppe med topping af TRÆLS.

Du kan genkende ubalancerede dage ved at du oplever:

  • at alting er imod dig
  • at kollegaen er irriterende
  • at du føler dig træt eller ender dagen med spændinger og hovedpine
  • at du har dårlig samvittighed og er i tvivl om du er god nok
  • at du har en kort lunte eller skælder ud (når du kommer hjem).

 

Jeg er her for at minde dig om, at du har absolut fortjent at forkæle dig selv hver dag!

Fordi, det du giver til dig selv, giver du videre til andre.

Når DU er i balance kommer verden omkring dig i bedre balance.

 

Kom i balance af en lille smule hverdagswellness

For mig handler alt dette om at lægge mærke til din egen indre balance. Hvordan føles det at være i balance?

For at svare på det, må du være tilstede med dig selv og i stand til at mærke efter, hvad du har behov for. Brug lidt tid på at finde frem til det, som nærer dig, og det, der tærer på dine kræfter og din energi.

Det sidste er ikke nødvendigvis noget vi skal undgå helt. – Måske skal du gå på opdagelse i, hvad som er på spil for dig siden det tager på dine kræfter.  

Jeg vil derfor gerne introducere dig til hverdagswellness, fordi de små oaser af nærvær med dig selv giver dig overskuddet til mere selvindsigt.

Kombinationen af nærvær, kærlighed, selvindsigt og kropsbevidsthed hjælper dig til en hverdag med indre balance. Med indre balance vokser dit selvværd og overskud til andre.

Små oaser på 2 til 15 min., hvor du åbner op for dine sanser og nærværet med dig selv er nok.

 

Tiden du giver dig selv er samtidig en måde at fortælle dig selv, hvor vigtig og værdifuld du er. – For det ER du!!

2 ugers challenge –  gør noget, der nærer dig

Jeg har gjort det nemt og helt gratis – udover din egen tid, som jeg lover kommer glad igen.
Jeg giver dig 14 forslag – 2x 7 stk. hverdagswellness challenge – som du finder lige her i PDF-form.
Du kan tage din kollega med på rejsen og det er selvfølgelig også helt i orden blot at krydre med dem du har mest lyst til at håndplukke lige ind i din hverdag.

14 dages hverdagswellness challenge

Af hjertet tak for dig, og alt det du bidrager med ved at være dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *