1:1 coaching-forløb
Styrk din sansning i naturen & skab bedre balance i dit liv
På dette 1-1 udviklingsforløb med Inner Drive arbejder vi med at skabe mere overskud og balance i dit arbejds- og hverdagsliv.
Fokus i forløbet er, at du lærer at lytte til dig selv og prioritere din egen trivsel. Man kan ikke give af et tomt bæger. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad der fylder dig op, og bringer dig i balance – og omvendt også, hvad der tager din energi, og bringer dig ud af balance.
Som noget særligt for dette forløb bruger vi naturen aktivt. Vi bevæger os ud i skønne områder med store træer og udsigt til vand, og udforsker, hvordan naturen kan skabe balance i nervesystemet. Når krop og sjæl er i ro, har du langt bedre adgang til at mærke dine behov, og skal ikke længere kæmpe så hårdt for at skabe positive forandringer.
Gennem forløbet lærer du dig selv bedre at kende og får større forståelse for alle de forskellige sider, du rummer. Din personlighed, dine værdier, dine grænser og dit mod til at gøre de ting, der gør dig glad. Du udvikler et stærkt fundament at stå på og bliver gradvist bedre til at bruge dine styrker og talenter bevidst i dit liv.
Coaching i naturen er til dig, der ønsker at skabe bedre balance i dit liv. Det er både for dig, der ved, hvad dine ønsker og mål er, og for dig, der ikke helt kan sætte ord på endnu. Måske mærker du blot en frustration eller længsel efter, at der skal ske noget nyt, hvis du skal blive mere glad og trives.
Forløbet er for dig, der:
Forløbet er udviklet til dig, der ønsker at arbejde med personlig udvikling og er klar til at kigge indad og blive skubbet kærligt til.
Forløbet er IKKE for dig, der leder efter et quick fix, eller som vil have andre til at gøre arbejdet for dig. Svarene findes inden i dig, og forløbet støtter dig til indsigt og til at bevæge dig fremad i det tempo, der passer dig.
3 sessioner: 3.450 kr.
5 sessioner: 5.300 kr.
7 sessioner: 7.000 kr.
1 session varer 90 min.
Alle priser er eksklusive moms
Generelt er udviklingsforløbet Coaching i naturen bygget op omkring:
Forløbet åbner for sanserne, og lærer dig at tage indtryk ind og interagere med naturen.
Vi indleder alle sessioner med først at lande i kroppen og finde ind i nu’et. Når man først sanser og mærker, er det meget lettere efterfølgende at gå i dialog med det, man er optaget af, og at skabe positiv forandring i livet.
Du får en naturlig kontakt til kroppen og en større ro i nervesystemet. Dermed kan du lettere være til stede i nu’et, og kommunikere med både krop, hjerte og sind.
Du mærker transformationen, mens vi på flere plan arbejder med din personlige udvikling gennem kropsbevidsthed og en styrket sansning.
Den første gang vi mødes, bruger vi noget tid på at lære hinanden at kende og afklare, hvad der er vigtigst for dig i forløbet. Sammen lægger vi en plan for, hvordan du (vi) bedst arbejder med dine ønsker og behov.
Måske får du også en opgave med hjem.
Fokus for Inner Drive er den menneskelige psyke, vores adfærd og mestringsstrategier, samt kroppen og dens reaktioner. Men min rygsæk er fuld af viden og udviklingsværktøjer fra både det naturvidenskabelige, psykologiske og pædagogiske til det mere spirituelle.
Afhængigt af den problemstilling, du ønsker at arbejde med, inddrager vi de værktøjer i forløbet, der giver bedst mening for dig som person.
Planen kan altid ændres undervejs, efterhånden som du bliver klogere på dig selv.
3 sessioner: 3.450 kr.
5 sessioner: 5.300 kr.
7 sessioner: 7.000 kr.
1 session varer 90 min.
Alle priser er eksklusive moms
Bliver forløbets indhold tilpasset mig?
1-1 forløb med Inner Drive er ultimativt individuelle, da alt, hvad vi gør, tilpasses dig og dine behov.
Vi afklarer fra start, hvad der er allervigtigst for dig i forløbet, og lægger en plan for, hvordan det bedst kan opnås. Jeg støtter dig i det omfang, du har behov, og lader dig arbejde selvstændigt i det omfang, du har behov. Undervejs i forløbet præsenterer jeg dig også for en række værktøjer og små øvelser, som er særligt relevante i den situation, du befinder dig i nu og her.
Vi forholder os hele tiden refleksivt til både mål og plan, og justerer dem løbende, hvis dine behov ændrer sig, efterhånden som du bliver klogere på dig selv.
Hvor bliver sessionerne holdt?
Alle forløbets sessioner vil foregå på udvalgte mødesteder i naturen i og omkring Svendborg, samt på Midt- og Vestfyn.
Naturen bruges bevidst i forløbet, og derfor er der valgt forskellige områder, som jeg kender godt.
Normalt vil der både være gode stier, store træer og udsigt til vand.
Hvornår på dagen ligger sessionerne?
Det konkrete tidspunkt aftales ved booking og fastsættes efter, hvad der passer bedst for dig.
Normalt afholdes sessionerne dog i dagtimerne mellem klokken 9 og 15, hvor det er lyst. I vinterhalvåret er det i begrænset omfang også muligt at lave aftaler i weekenderne – og i sommerhalvåret også tidlig aften – uden, at det koster ekstra.
Alle sessioner varer 90 minutter, med mindre du bliver meget træt inden og ønsker noget andet.
I forhold til det overordnede forløb giver det ofte mening at lægge 2-4 ugers pause ind mellem de enkelte sessioner, afhængigt af, hvad du har brug for at arbejde selvstændigt med derimellem. Ofte mest støtte og kortere tid mellem møderne i starten af et forløb, og derefter længere tid imellem. Men det kan naturligvis variere, og tilpasses altid efter den enkeltes behov.
Ved køb af 5 sessioner eller mere kan det give mening at gemme en session, f.eks. til en 3 måneders opfølgning.
Skal man kunne gå langt?
Nej, det er ikke nødvendigt at kunne gå langt for at deltage i dette udviklingsforløb.
Er din gangdistance mindre end 2 kilometer, er det dog vigtigt, at du siger det på forhånd. Så har jeg overblik over hvilke steder, vi kan mødes og få en god oplevelse.
Det samme gælder, hvis du har brug for, at der er et toilet i nærheden for at føle dig tryg.
Hvad gør jeg hvis jeg har brug for et toilet?
Det er helt almindeligt, hvis man f.eks. har været igennem et sygdomsforløb, et forløb med stressbelastning eller pga. andre årsager har en svag bækkenbund. Jeg er derfor bevidst om, at nogle har brug for den tryghed, det giver at vide, der er et toilet i nærheden, når vi bevæger os ud i naturen.
Er det vigtigt for dig, at vi har adgang til toiletfaciliteter tæt på, så er der flere steder, som kan imødekomme dine behov, så dette ikke forhindrer dig i at slappe af og arbejde med dig selv.
Det er dog ikke alle steder, det er muligt og du må derfor gerne oplyse mig om det, når vi planlægger mødet.
Skal man have noget med?
Afhængigt af årstiden er det vigtigt, at du har flere lag tøj på samt praktisk fodtøj, så du ikke fryser undervejs, når vi f.eks. har brug for at sætte os ned. Du må derudover meget gerne medbringe en drikkeflaske med vand.
Ellers er der ikke behov for at medbringe noget til sessionerne.
Hvorfor kan jeg ikke vælge en enkelt session?
Personlig udvikling er en tillidssag, der kræver ro og plads til, at både du og jeg kan lytte og lære dig og dine behov at kende. Derfor giver det i sidste ende bedre resultater, når vi har tid til at opbygge en relation til hinanden. Og derfor består alle 1-1 udviklingsforløb med Inner Drive som minimum af 3 sessioner.
Sessionerne selv er også estimeret til 90 minutter, så der er tid til at lande i kroppen og mødes lige præcis dér, hvor du er på dagen. Der skal også være tid til at sætte ord på, hvor du er i din udvikling samt give dig kærlige skub undervejs og noget med hjem, du kan arbejde videre med.
Af samme grund har jeg kun få konsultationer om ugen og maksimalt to på samme dag.
Hvad er inkluderet i prisen?
Prisen indeholder både forberedelse og afvikling af alle sessioner.
Den inkluderer også en kort opfølgning efter hver session på skrift/e-mail, hvor jeg sender dig de fokuspunkter, vi har aftalt, og nogen gange også relevante værktøjer eller små øvelser.
Der kan til gengæld forekomme et mindre transporttillæg ved forløb, hvor mødestedet ligger mere end 15 kilometer udenfor Svendborg.
3 sessioner: 3.450 kr.
5 sessioner: 5.300 kr.
7 sessioner: 7.000 kr.
1 session varer 90 min.
Alle priser er eksklusive moms