Workshop eller kursusforløb:
Gør det, du brænder for uden selv at brænde ud
Denne workshop er for dig, der ofte føler, at du er på “overarbejde”, når du er på arbejde – selvom du elsker det, du laver.
Du kender måske til, at du – især i travle perioder og perioder med forandring – kommer til at gå på kompromis med dig selv, eller først mærker dig selv, når kroppen begynder at sige fra. At du er drænet, træt eller har spændinger i kroppen, når du går hjem. At du ikke har mere at give ud af sidst på dagen, og mangler overskud til dig selv og dine nærmeste.
På denne workshop mærker du på egen krop, hvad der giver energi, glæde og nærvær. Du præsenteres for redskaber og øvelser, som kan tages i brug med det samme, og som hjælper dig med at skabe bedre balance i dit arbejdsliv.
Undervejs vil du opdage, hvordan det at tage ansvar for dig selv ikke bare gør dig bedre til dit job, men også er til gavn for alle dem, du gerne vil være der for – både på arbejde og i din fritid.
Du får:
Workshoppen kan tilrettelægges i forskellige formater afhængigt af jeres behov – fra en ultrakort version a 90 minutters varighed til et gruppe kursusforløb på fem mødegange, der fordeler sig over 6-7 uger. Læs mere om forskellene under Agenda og find det format, der passer til jer.
Målgruppe
Denne workshop er for arbejdspladser med medarbejdere, der giver udtryk for, at de er pressede eller stressede i deres hverdag. Måske har I en afdeling eller et team, som har været under større arbejdspres i et stykke tid – eller underlagt mange forandringer. Måske har I flere medarbejdere, der klager over smerter og spændinger i kroppen eller har deciderede rygproblemer. Eller måske har I generelt et højt syge- eller klatfravær.
Workshoppen er særlig relevant for arbejdspladser med jobfunktioner, hvor fokus er at være der for andre mennesker, og som kræver empati og indføling. Det kan bl.a. være:
- Læger
- Psykologer
- Socialrådgivere
- Terapeuter
- Pleje- og omsorgspersoner
- Undervisere
- Pædagoger
- Ledere
Den har også stor relevans for arbejdspladser, hvor medarbejderne fungerer i miljøer, der kræver stor opmærksomhed på omgivelserne, ofte fordi der er deciderede trusler, og man derfor er i konstant alarmberedskab. Det kan bl.a. være:
- Politi
- Fængselspersonale
- Medarbejdere inden for psykiatrien
- Vagtpersonale
- Reddere
Vejledende priser
Workshop (90 min.)
5-10 deltagere: 3.400 kr.
11+ deltagere tillæg på 200 kr. pr person
Workshop (3,5 time)
5-10 deltagere: 6.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 350 kr. pr person
Workshop (6 timer)
5-10 deltagere: 9.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 500 kr. pr person
Gruppe kursusforløb (5 x 90 minutter)
max. 12 deltagere: 17.500 kr.
Alle priser er eksklusive moms
Ved flere end 20 personer: Kontakt mig for en individuel aftale
Du får indsigt i dine egne adfærdsmønstre – og forståelse for andres
På denne workshop arbejder vi praktisk med, hvordan du finder roen i dig selv og skaber balance under og efter stressede situationer.
Du får redskaber, som sikrer, at du ikke drænes, men også har noget at give ud af sidst på dagen. Redskaberne kan hjælpe dig øjeblikkeligt, mens du er på arbejde, så du lettere kan håndtere de svære situationer og – eventuelt – relationer.
Større kropsbevidsthed gennem bevægelse og praktiske øvelser
Workshoppen er i vid udstrækning bygget op om bevægelse og praktiske øvelser, hvor det primært handler om at være med og få en god oplevelse. Derudover får du input til at se nærmere på dine mønstre og får en forståelse for, hvordan kropsbevidsthed hjælper dig.
Vi arbejder praktisk med bl.a. afspændingsteknikker, blide stræk, åndedrætsøvelser, naturens helende kræfter, playfullness, nydelse og bevidst nærvær. Der indgår små refleksionsøvelser, hvor du får mulighed for trygt at kigge indad på det, der dukker op.
Kropsbevidsthed har stor betydning for vores selvopfattelse. En god fornemmelse for egen krop gør dig i stand til at mærke, hvad der er godt både for dig selv og andre. Den hjælper dig også til at blive mere tydelig i din kommunikation og bedre til at sætte grænser på en sund måde.
Du lærer at håndtere din automatpilot under pres
Indholdsmæssigt dykker vi blandt andet ned i de tre grundlæggende instinkters betydning for menneskets personlighed, styrker, talenter og måde at motiveres og opfatte verden på. Formålet er først og fremmest, at du gennem indsigt i menneskelige strategier og adfærdsmønstre generelt, også får en større forståelse for dine egne mønstre.
Når vi bliver mere bevidste, kan vi lettere træde et skridt tilbage fra vores automatpilot og handle med større nærvær og ansvar for os selv – også i pressede situationer. Når du får øje på dig selv, ser du også tydeligere andres mønstre og det hjælper dig i at håndtere svære relationer.
Undervejs i workshoppen går vi på opdagelse i, hvilke måder at håndtere dine egne automatreaktioner, der virker bedst for dig. Du får også støtte til, hvordan du kan opnå bedre balance ved at implementere dem i din hverdag.
Gevinsten er energi, overskud og trivsel. Hvilket ultimativt gør dig bedre til dit job og ikke mindst er en nødvendighed, hvis du gerne vil være noget for andre.
Vejledende priser
Workshop (90 min.)
5-10 deltagere: 3.400 kr.
11+ deltagere tillæg på 200 kr. pr person
Workshop (3,5 time)
5-10 deltagere: 6.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 350 kr. pr person
Workshop (6-7 timer)
5-10 deltagere: 9.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 500 kr. pr person
Gruppe kursusforløb (5 x 90 minutter)
max. 12 deltagere: 17.500 kr.
Alle priser er eksklusive moms
Ved flere end 20 personer: Kontakt mig for en individuel aftale
Indholdet planlægges efter den valgte tidsramme
Workshoppen er fleksibel og kan tilrettelægges i forskellige tidsrammer efter deltagernes behov og muligheder. Ved de korte forløb har praktiske øvelser og redskaber til at skabe ro og balance absolut første prioritet. Ved de længere forløb afsættes også tid til teoretiske oplæg, refleksion og gruppearbejde.
Som udgangspunkt arbejdes der med fire forskellige formater: Dels 3 workshops af henholdsvis 90 minutters, 3,5 timers og 6 timers varighed, og dels et gruppe kursusforløb med 5 mødegange af 90 minutters varighed, der strækker sig over 6-7 uger.
Workshop: Light udgave (90 minutter)
Vælger du den helt korte version af denne workshop, er formålet at give deltagerne en indsprøjtning god energi og velvære, og sikre, at alle går fra workshoppen med en rar fornemmelse i kroppen.
Gennem 90 minutter præsenteres deltagerne for forskellige øvelser og måder, hvorpå man kan opnå balance og ro i nervesystemet. Fokus er livsglæde og nydelse, samt at “lande i kroppen” og (gen)finde jordforbindelsen.
Vi tager i fællesskab ansvar for at skabe et tillidsfuldt rum, hvor deltagerne kan gå på opdagelse i de forskellige tilgange og hvad der virker godt for dem. De får en varieret menu af redskaber, der tanker op, som også kan overføres og anvendes i andre sammenhænge efterfølgende.
Workshop: Halv dag (3,5 timer)
Vælger du halvdagsudgaven af denne workshop, arbejdes der overvejende med praktiske øvelser, som giver god energi og balance.
Hensigten er at skabe en erkendelse blandt deltagerne af, at der findes forskellige veje til større nærvær, ro og balance, og at hjælpe dem til at finde ind til netop den, der virker for hver enkelt.
Gennem 3,5 time fylder vi deltagernes værktøjskasse op, så de også har noget at tage af, når de har brug for at tanke op i hverdagen. De præsenteres derudover for teori og små refleksionsøvelser undervejs, som giver større forståelse og indsigt i egne drivkræfter og reaktionsmønstre samt hvornår, der er behov for at gribe til værktøjskassen.
Workshop: Hel dag (6-7 timer)
På heldagsworkshoppen suppleres praktiske øvelser med teoretisk undervisning, og der indlægges tid til egenrefleksion og udveksling i mindre grupper. Der er både tid til egenomsorg og til at komme ned i gear og mærke efter.
Dagen byder på bevægelse og praktiske øvelser, der giver ro, balance og velvære. Der arbejdes bevidst med:
- hvorfor det er vigtigt at prioritere sig selv og hvilke gevinster, der er ved at gøre det
- hvordan den enkelte deltager skaber balance og mere overskud i hverdagen
- hvad der forstyrrer balancen
- hvordan det kan lykkes at ændre vaner og mønstre og skabe positive forandringer
Der er indlagt en 45 minutters frokostpause undervejs i programmet.
Gruppe kursusforløb (5 mødegange á 90 minutter)
Vælges det at opgradere denne workshop til et kursusforløb mødes vi fem gange over 6-7 uger, hver gang i 90 minutter. Kursusforløbet har stor værdi, idet deltagerne mellem de enkelte mødegange har rig mulighed for at arbejde videre på egen hånd og få erfaring med, hvad der fungerer i egen hverdag, mens de rykker sig.
Der indgår altid elementer af bevægelse og praktiske øvelser og derudover tager vi relevante temaer op understøttet af lidt teori.
Alle forløb skræddersyes efter deltagernes konkrete behov, men har dette udgangspunkt:
1 mødegang:
Bliv ven med din krop
Sammenhængen mellem krop og psyke, balance i nervesystemet samt den kognitive adfærdsmodel.
2 mødegang:
Hvad stresser dig, og hvad giver ro & balance?
Dine ”triggers & glimmers”, den polyvagale teori og forskellige overlevelses-/mestringsstrategier.
3 mødegang:
Din personlighedstype bestemmer din udviklingsvej
Få øje på din automatpilot og arbejd bevidst med at forbedre dine tanker. Introduktion til Enneagrammet og instinkterne.
4 mødegang:
Skab positive forandringer
Sådan ændrer du vaner og mønstre. NuZo, Hero’s Journey, kropslig intelligens og dømmekraft.
5 mødegang:
Din personlige førstehjælpskasse fremover
Lav din egen strategi for, hvordan du bedst arbejder videre med at skabe balance. Opsamling og evaluering. (Deltagerne er med til at bestemme programmet).
Til hver mødegang er der afsat cirka 45 minutter til praktiske øvelser med fokus på velvære, jordforbindelse og kropsbevidsthed (bevægelse, nærværsøvelser, leg mv.) og cirka 35 minutter til teoretisk undervisning og/eller refleksion over egen adfærd.
Vejledende priser
Workshop (90 min.)
5-10 deltagere: 3.400 kr.
11+ deltagere tillæg på 200 kr. pr person
Workshop (3,5 time)
5-10 deltagere: 6.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 350 kr. pr person
Workshop (6-7 timer)
5-10 deltagere: 9.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 500 kr. pr person
Gruppe kursusforløb (5 x 90 minutter)
max. 12 deltagere: 17.500 kr.
Ved flere end 20 personer: Kontakt mig for en individuel aftale
Alle priser er eksklusive moms
Ofte stillede spørgsmål
Bliver workshoppens indhold tilpasset os?
Workshops med Inner Drive er altid skræddersyet efter modtageren.
Workshoppen om det mentale sundhedsboost kan blandt andet varieres i tid og dybde, afhængigt af modtagerens behov.
I selve undervisningssituationen mærker jeg også altid efter, hvad der er mest relevant for deltagerne, så disse temaer og øvelser får mest plads.
Hvor mange deltagere kan der være?
Som udgangspunkt er 6-20 deltagere optimalt på denne workshop.
Er I flere end 20, så kontakt mig på mobil 93913434, og vi finder en løsning, der understøtter jeres behov og samtidig lever op til hensigten.
På mit kursusforløb anbefales et lavere antal deltagere, nemlig 5-12 personer, så der er plads til fordybelse og at alle får mulighed for individuel feedback og støtte undervejs.
Er I flere end 12, så kontakt mig, så vi kan finde en god løsning, der hjælper alle dem, der har behovet.
Kan fysisk belastede medarbejdere deltage?
Ja, man kan sagtens deltage i workshoppen, selvom man har fysiske problemer.
For at få de praktiske øvelser til at glide smertefrit, spørger jeg altid på forhånd ind til, om nogen har skader og belastninger, og hjælper dem med at vurdere, hvad de kan deltage i undervejs, og hvordan de bedst passer på sig selv.
At tage ansvar for sin egen krop er altid vigtigt – også når man deltager i en workshop med Inner Drive.
Hvor bliver workshoppen holdt?
Workshoppen kan både afholdes indendørs og udendørs, og meget gerne som en blanding af de to.
Inner Drive kommer som udgangspunkt ud til jer, men lokaliteten kan sagtens være en anden. Der aftales nærmere herom i forbindelse med booking, så det sikres, at lokaliteten lever 100 pct. op til jeres behov og muligheder.
Størstedelen af workshoppen er praktisk, og derfor er der ikke kun behov for borde og stole i lokalet, men også for gulvplads til fysisk aktivitet.
Hvornår starter og slutter workshoppen?
Det konkrete tidspunkt for workshoppen afhænger først og fremmest af hvilken tidsramme, der vælges: 90 minutter, 3,5 timer eller 6/7 timer. Varighed, dato og klokkeslæt aftales ved booking iht., hvad der passer bedst på jeres arbejdsplads.
Inden for hver enkelt tidsramme er der i øvrigt også stor variationsmulighed i forhold til det konkrete tidspunkt på dagen. Eksempelvis kan en halvdags workshop både afvikles i dagtimerne og som fyraftensmøde, f.eks. i tidsrummet kl. 17-21. Som fyraftensmøde indlægges der typisk en spisepause af 30-40 minutters varighed undervejs. Fastholdes den angivne tid på 3,5 time, afvikles workshoppen som udgangspunkt med små, korte pauser mellem sessionerne og uden større forplejning.
Vælges kursus-formatet kan de fem mødegange tilsvarende afvikles både om eftermiddagen, f.eks. i tidsrummet klokken 15.30 -17.00, og om aftenen, f.eks. i tidsrummet klokken 19.30-21.00. Som udgangspunkt vælges dog en fast ugedag og et fast interval på 1 uge mellem de fire første mødegange. Normalt indlægges der desuden 2-3 ugers pause mellem 4. og 5. mødegang, så deltagerne på dette tidspunkt har tid til at arbejde selv og få erfaring med, hvad der fungerer i egen hverdag.
Hvad er inkluderet i prisen?
Prisen indeholder både forberedelse og afvikling af selve workshoppen, herunder eventuelle undervisningsmaterialer.
Workshops inkluderer også en kort opfølgning på skrift/e-mail til arbejdspladsens kontaktperson, typisk med en opsamling på evt. fokuspunkter, der er fremkommet under workshoppen, øvelser samt evt. anbefalinger, betragtninger eller forslag til, hvordan man på arbejdspladsen kan arbejde videre på ledelses-, team- og/eller medarbejderniveau.
For deltagere på kursusforløbet, vil der være en særlig mulighed for op til 3 stk. 1:1 sessions med 40 % rabat. Udviklingsforløb
Forplejning og lokaleleje er som udgangspunkt virksomhedens ansvar, og derfor ikke inkluderet i prisen.
Transportudgifter er heller ikke inkluderet, og kan derfor medføre et mindre tillæg.
Er der mulighed for yderligere opfølgning?
Efter alle workshops med Inner Drive vil jeres kontaktperson modtage en kort opfølgning på skrift/e-mail, der typisk samler op på de fokuspunkter, der er fremkommet under workshoppen, samt angiver de vigtigste ideer til, hvordan man på arbejdspladsen kan arbejde videre på både ledelses-, team- og medarbejderniveau.
Afhængigt af den konkrete problemstilling anbefales det derudover, at der følges op efter 3 og/eller 6 måneder, da det har stor betydning for, om implementeringen af nye rutiner lykkes.
Kontakt mig gerne på telefon +45 50 50 50 50 eller lbc@innerdrive.dk, hvis det ønskes, at Inner Drive skal forestå en opfølgning på forløbet.
Vejledende priser
Workshop (90 min.)
5-10 deltagere: 3.400 kr.
11+ deltagere tillæg på 200 kr. pr person
Workshop (3,5 time)
5-10 deltagere: 6.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 350 kr. pr person
Workshop (6-7 timer)
5-10 deltagere: 9.200 kr.
11-20 deltagere tillæg på 500 kr. pr person
Gruppe kursusforløb (5 x 90 minutter)
max. 12 deltagere: 17.500 kr.
Alle priser er eksklusive moms
Ved flere end 20 personer: Kontakt mig for en individuel aftale