Hvad har integritet og kropsbevidsthed med hinanden at gøre?

De fleste vil gerne kunne svare ja til et liv i høj integritet. Som ledelsesfigur, hjælper det ikke kun dig selv til et bedre liv, men gør dig mere tydelig i relation med andre, hvilket skaber psykologisk tryghed og gennemsigtighed.
Men hvad er integritet og hvad skal der egentlig til for at handle og træffe beslutninger med integritet?

Lad mig starte med at fremhæve forsker og forfatter Brené Brown, som har lavet et omfattende stykke forskningsarbejde, når det kommer til menneskers sårbarhed, skam, mod og tillid.

Brené Browns definition på integritet er:

“At vælge det modige (fra hjertet) fremfor det komfortable/sikre, vælge det (etisk) rigtige fremfor sjovt, hurtigt og nemt; praktisere sine værdier i stedet for bare at prædike dem.”

Høj integritet handler i høj grad om at stå ved sig selv og være et helt menneske.

Det er evnen til også at acceptere og integrere de dele af dig selv, som er mere sårbare. At have høj integritet kræver modet til at stå imod den drivkraft, der får di til at bukke under for din frygt og træffe beslutninger fra hjertet og med rod i dine egne kerneværdier, også selvom du risikerer en afvisning fra andre. Det kræver en stor tillid til dig selv og din egen selvvurdering at stå op for det, du tror på, frigøre dig fra forventninger og ydre resultater og træffe beslutninger med både hoved, krop og hjerte integreret.

Integritet har et kropsligt udtryk

Rent fysisk er det muligt at mærke om du har hele dig selv med i beslutningerne. Måske kan man endda måle integritet i kontakten til din krop.  Netop sanseintegration spiller en stor rolle.

Når vi bliver bange eller pressede, har vi tendens til at ryge op i hovedet og miste kontakten til kroppen.

Skal jeg komme med et tillæg til Brené Browns definition er det derfor:  
Modet og evnen til at være nærværende med dig selv, også når du bliver bange eller trigget.

Det er evnen til at forblive i din krop, være centreret og groundet gennem din kropslige sansning af frygt, vrede og skam. Det kræver stor bevidsthed og selvindsigt, at opdage, at du er ved at stikke af.

Det vigtigste anker og det som altid ændrer karakter først, når vi sanser, at noget er på spil, er din vejrtrækning. Når der sker ændringer omkring diafragma (åndedrætsmusklen) og solarplexus, så påvirker det også sansningen nedadtil i kroppen.

Når vi er i konflikt med os selv og bliver stressede, så kan de fleste nikke genkendende til at det føles som en sammensnørring omkring solar plexus og energien trækkes opaf og væk fra vores bækken, hvorimod en beslutning med integritet føles som en udvidelse og en centrering og mere jordnær energi.

Sammenhængen mellem integritet og kropsbevidsthed

Det er faktisk kun muligt at handle i integritet, når du er i fysisk og mentalt god balance. Det kræver kontakt til krop og kerne (core) og det, der har værdi (cor=hjerte på latin). – At du forener tanke, krop og sjæl (mind, body, soul) for at dine tanker og dine værdier afspejler sig i dine ord og handlinger.

Hvorfor kræver det mod, og hvorfor er det mon ind imellem så svært at praktisere sine værdier?

Det korte svar er: Fordi du har en krop og et nervesystem.

Krop og nervesystem lagrer overlevelsesprogrammer og mønstre gennem livet – især helt tidlig barndom). Den registrerer ubalancer via det autonome nervesystem, og hjernen kobler historier på det ubehagelige. Hvad er farligt og kræver mange ressourcer at håndtere, og hvad skal du derfor fremover helst undgå, hvis du skal overleve i denne verden.

Kroppen husker og har du én gang oplevet noget voldsomt, skamfuldt, smertefuldt, stressfuldt, der fik dit nervesystem til at larme og gå amok, så er der nu installeret et lyn-program til din underbevidsthed, for at undgå at dette aldrig kommer til at ske igen.

En høj integritet kræver derfor, at du er bevidst om din “programmering” og kropsligt er i stand til at registrere dine triggere og være med ubehaget uden at lade din automatpilot tage over.

Automatpiloten er ”fun, fast and easy” løsningen,  men samtidig den, der på lidt længere sigt fører os på afveje.
Når det kommer til integritet må du gradvist finde vej til at regulere dit nervesystem og derfor er en holistisk tilgang at foretrække, så du

• bruger din bevidsthed til at betragte og opnå større indsigt,
• Involverer og mærker dine kropslige reaktioner, forbedrer din sanseintegration og din følelsesmæssige intelligens og har lettere ved at skelne og finde indre ro.
• Kender dit hjertes retning og undgår at gå på kompromis med vigtige etiske værdier.

Hvad, der er nemt og hurtigt løsningen ser i øvrigt forskelligt ud afhængigt af dit foretrukne frygtmønster.

For nogle kan være konfrontationen og at rette vrede mod andre være det hurtige, nemme “valg” (fight). Mens andre reagerer helt roligt, nærmest forstenet, men uden kontakt til kroppen (freeze-mekanisme), og de kan derfor have meget svært ved at både at sige til og fra.

Du kommer væk fra din integritet, når frygt sætter retningen for dine handlinger

Oftest handler vores sårbarhed om en grundlæggende frygt for at blive afvist og ikke være elsket, som dem vi er, og med de behov vi har.

Når der er en kløft mellem det, som vi mærker, tænker og værdsætter som godt og det vi i virkeligheden praktiserer, så skaber det kognitiv dissonans. Dissonans er en form for “mislyd” eller disharmoni, som sætter sig som spændinger i kroppen. Ligesom det også påvirker dit selvværd, når vi handler uden tillid at vi må være dem vi er fuldt og helt.

Det vi kommer til at gøre, er nemlig at afvise og tage afstand fra dele af os selv for ikke at være alene. Instinktivt ligger det gemt i vores DNA at vi er afhængige af eksterne ressourcer og støtte for at overleve og angsten for isolation er derfor en meget stærk drivkraft.

Det skaber en mental distance, men det skaber også fysisk en distance til os selv, når vi handler for at undgå ubehag og konfrontation med sorg, skam, vrede etc. som de fleste anser for negative og dårlige følelser.

Din integritet er derfor allermest på spil i situationer, hvor du må træffe et personligt valg i forhold til, hvad der har størst (etisk) værdi for dig: Din autonomi eller relationen.

Er du virkelig i livsfare?

Vores afhængighed af tilførsel af ressourcer udefra, er måske den største sårbarhed, vi mennesker har, og det der skaber de største konflikter indeni i os og mellem os.

Dette faktum gør, at din integritet er i spil, hver gang du blot forestiller dig, at noget kræver en større mængde energi eller ressourcer fra din (eller andres) side.

Det er kroppen slet ikke interesseret i, fordi det truer din overlevelse, og derfor opstår der en indre konflikt, der kræver bevidst nærvær og god skelneevne, så du kan regne ud om du virkelig er i livsfare, og hvilke muligheder du har for at handle på dig ud af det.

Føles faren stor og ægte nok, så er der ikke så meget fleksibilitet. Så vælger kroppen for os. Det vi skal huske er at det faktisk har holdt os i live i tilspidsede situationer.

Vores overlevelsesstrategier skal derfor ikke nedkæmpes og fjernes. Vi skal forstå dem, og vi skal gå i dialog med dem, så vi kan navigere gennem livet sundt og ressourcefuldt med god indre dømmekraft og højt selvværd.