Idealer står ofte i vejen for arbejdsglæden

Glæde og tilfredshed er følelser, der først og fremmest hænger sammen med dit syn på dig selv. Arbejdsglæde har stor sammenhæng med, hvordan du anskuer en situation og hvilke krav du stiller til dig selv. Kommer du til at bebrejde dig selv og/eller andre for ikke at leve op til dine idealer? Er du i stand til at være generøs og venlig, først og fremmest overfor dig selv på en presset dag?

Kender du det .. At dine forestillinger om din arbejdsdag, og det, du forventede du skulle nå, ikke matcher virkeligheden? At en deadline, en relation, input fra din krop (f.eks. smerter) eller noget andet i dine omgivelser, gør, at arbejdet og opgaverne, du ellers er ret glad for, pludselig føles tunge og besværlige?

Hvis du kan finde eksempler på den slags dage, så er du helt normal. Det er din indviklede hjernes skyld. Du er faldet i nyhjernens tankefælde om at tro på idealer. At der findes en perfekt arbejdsdag, og at din hjerne ved, hvordan du skal være for at leve op til rollen som den ideelle og perfekte leder, medarbejder eller kollega.

Jo længere tid du holder fast i forventningerne om, hvordan du og dagen skulle have været, trods uforudsete hændelser uden for din kontrol, jo mere vil din indre kritik og bebrejdende tanker vokse, og jo mere utaknemmelig og mindre glædesfyldt bliver hele din dag.

Det er en myte, at vi præsterer bedst under pres

Det her med at præstere godt under pres er en ting, jeg har gået og bildt mig selv ind i mange år. Men, når vi svinger pisken og opdrager på os selv (og nogle gange også andre), så holdes vi fast i frygtmønstre og en “ikke godt nok” adfærd, og flowet udebliver.

Helt uden at tænke over det, er vi styrede af ideelle grundregler, der præger vores adfærd. Det kan f.eks. være det, der får os til at arbejde dobbelt så hårdt og uden pauser på dage, hvor kollegaen er syg, fordi ingen må svigtes eller en deadline altid skal holdes, og vi kan ikke bare ændre. Uden at stille spørgsmål ved om måden, vi løser det på, rent faktisk er den bedste vej til målet, drøner vi afsted på en autopilot i højeste gear.

En relativ mængde pres og ydre motivation kan få os til at yde mere og klare os gennem imponerende præstationer, når det virkelig gælder – det er store sportslige præstationer bl.a. gode eksempler på.
Det kan lyde som en god forretning for arbejdsgiveren. Men vi glemmer udøverens vej derhen, eller at de fleste konkurrencesportsudøvere kun er på toppen kortvarigt..
Der skal være plads til at være tilfreds, til “gode nok” dage og præstationer. Plads til restitution, til afprøvning, udvikling og læring af nyt drevet af lyst, ellers er der slet ikke energi til det ekstraordinære, når det er nødvendigt.

Er det reglen mere end undtagelsen, at du ikke er tilfreds og føler du halter efter – at forventningsbarren er sat for højt, er det et stort problem for dig OG for din arbejdsplads. Hvis du hver dag uden bevidsthed sætter dig selv op til “at vinde over realiteterne”, så brænder du ud.

I sidste ende, betyder det nedslidte medarbejdere og et dårligere socialt klima. Ligesom anerkendelsen udefra for dit slid sandsynligvis, på den lange bane, ikke står mål med prisen på de indre linjer. Og hvad sker der så med dit selvværd og lysten og glæden ved dit arbejde?

Drop forventningerne om et bestemt resultat og sig idealtankerne højt

Vi gør ubevidst mange ting  for at holde os selv fixeret på idealer, vi vægter højt og antager andre vægter højt. Når vi dømmer os selv, så stiger aktivitets- og stressniveauet i nervesystemet yderligere og skaber altså mere stress og angst i kroppen, der giver spændinger og mindre fleksibilitet i handlinger og adfærd.

På mine besøg på arbejdspladserne, hvor vi sammen ser nærmere på at forbedre forholdene indenfor specifikke arbejdsopgaver eller -områder, oplever jeg tit at ændring af tankerne om, hvordan arbejdsopgaven skal eller kan løses ideelt, er noget af det, der gør allermest for arbejdsmiljøet. I den fælles undersøgelse er der rum til at dele sine tanker og idealer. Det er indsigtsfuldt, når reaktionen fra kolleger og leder ofte er langt fra ens egen forestilling, det skaber en større samhørighed, når vi tør tale om det og tilmed findes der som regel relativt enkle løsninger, der kan hjælpe fremadrettet.

Prøv derfor næste gang at stoppe op, når du mærker du er på vej ind i stressspiralen.  Læg mærke til dine tanker og skift kritikken af dig selv ud med en venligere stemme. Se om du kan erstatte idealet med et mere realistisk syn. Start f.eks. med at afskaffe ord som aldrig og altid.

Hav tillid til, at du er tilstrækkelig og gør dit bedste, det beroliger nervesystemet, så du kan tænke mere klart. Det kræver mod at mærke efter og erkende, overfor dig selv og andre, hvad du realistisk formår på netop denne dag. Det sjove er, at når vi sætter realistiske mål og grænser, så bruger vi energien på det rigtige, og det giver mere overskud i opgaverne til at nå i mål.

Når vi ikke på forhånd forventer et bestemt resultat for arbejdsdagen giver det plads til at møde dagen og udfordringerne fra et autentisk sted. Det giver fleksibilitet og indre ro, hvilket skaber større tilfredshed og arbejdsglæde og det både gavner og smitter af på hele arbejdspladsen.