Arbejdsglæde fremmer samhørigheden på arbejdspladsen

Det er individuelt, hvad vi har brug for, når det kommer til arbejdsglæde. Glæde kommer indefra og handler i høj grad om tryghed og hvad vi tænker om os selv i forhold til arbejdet. Vi har således et stort individuelt ansvar for arbejdsglæden og måden vi møder op på, samtidig med at ledelse og organisation selvfølgelig har deres andel i at skabe rammer for arbejdet og en kultur, hvor arbejdsglæden får de bedste vilkår til at trives og brede sig.

Vi motiveres af forskellige ting og har forskellige behov for at trives, hvilket i høj grad hænger sammen med, hvilke instinktive behov vi prioriterer og tillægger størst værdi, og hvordan vi tolker signaler fra omgivelserne ud fra vores personlighed og erfaring.

Når jeg skriver det sådan, kan det jo lyde som om vi på dagen og i situationen har et valg. – Det har vi faktisk kun, hvis vi har adgang til “ro-på-systemet” og oplever tryghed og balance. I alle andre situationer træffes ”valget” for adfærden på et ubevidst plan af overlevelsesstrategier – lagrede programmer installeret gennem opvæksten eller nedarvet gennem generationer i vores DNA.

Jeg er derfor altid lidt af en dragetæmmer, når jeg underviser og afholder  workshops, hvor vi undersøger arbejdsmiljøet, fordi et tillidsfuldt og trygt rum gør det er muligt for deltagerne at være nærværende og, med den rette støtte, tage ansvar for sig selv og nærmiljøet.
Balance, kropsbevidsthed og fornemmelsen af handlekompetence og mestring har helt afgørende betydning for, om vi oplever os positivt knyttet til vores arbejdsplads og mærker glæde og flow.

Overordnet hænger motivation og arbejdsglæde sammen med følgende punkter, der både gør os trygge og fylder os positivt op:

1. Oplevelsen af sammenhæng og meningsfuldhed i arbejdet.
2. Oplevelsen af, at der er balance mellem krav og ressourcer både kropsligt og mentalt.
3. Oplevelsen af tilknytning, at det, jeg bidrager med, og den jeg er, har værdi for andre.
4. Indflydelse – Oplevelsen af, at jeg har mulighed for at handle og gøre noget aktivt i situationer, hvor de 3 ovenstående punkter trues og uden, at jeg skal gå på kompromis med egne værdier, er i væsentlig fare for at miste mit arbejde eller min arbejdsidentitet.

Integritet og selvværd går hånd i hånd med arbejdsglæde

Når vi kender os selv godt og ved, hvad det er, der presser os, hvad der motiverer os og giver os fornemmelsen af ovenstående, kan vi bedre vurdere og agere modent på det, vi oplever. Det giver i sig selv større glæde og energi at der på arbejdspladsen er plads til at acceptere os selv – og derved også andre – i en realistisk version.

Når vi, modsat, tror, vi skal gemme sider af os selv for at passe ind og deraf ikke er ærlige, hverken overfor os selv eller andre, så rammer det arbejdsglæden. Alt er energi, og i det mærkes, når der ikke er overensstemmelse mellem det, du siger, det du udstråler og det du gør. Det skaber, om du vil det eller ej, kognitiv dissonans, modsatrettet energi og følelser, og den manglende integritet registreres nærmest ubevidst af instinkterne hos andre, og udspringer af en utryghed en registreret trussel i dit eget system, som måske ikke engang er bevidstgjort.

Det kan nu være forvirrende for andre omkring dig, at gennemskue, hvorfor deres “på-vagt system” har hævet beredskabet, og det smitter og skaber en atmosfære af begyndende mistillid og utryghed.
At du hviler i dig selv og kan agere med integritet bliver endnu vigtigere for arbejdspladsen, hvis du har en position, hvor du på den ene eller anden måde leder andre eller træffer beslutninger, der vedrører andre.  Uden integritet bliver vi utydelige og inkonsekvente i vores adfærd, eller presser os selv så hårdt at det sætter sig i kroppen. Den psykologiske tryghed, som er så vigtig for arbejdsglæden og for om folk bliver på arbejdspladsen har trange kår i sådan et arbejdsmiljø.

OG så går det desuden ud over selvværdet, når vi kommer væk fra og ikke ønsker at anerkende dele af os selv, hvilket i høj hænger sammen med tvivl om især punkt nr. 3, som mistrives ved kognitiv dissonans.  Vidste du, at rent fysiologisk sker der det, at manglende sanseintegration – nedsat fysisk og/eller psykisk kontakt  til vores kerne – betyder lavere produktion af lykkehormonet serotonin, som har en naturlig indvirkning på om du er glad eller ej, så der er rigelige grunde til at bevare din integritet.

Ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for at skabe rammerne for arbejdsglæde

Det er en misforståelse, at du hjælper andre ved at gå over dine egne grænser og strække dig længere end godt er. Det slider blot på arbejdsglæden og giver en følelse af utilstrækkelighed, fordi prisen ofte er træthed og spændinger i kroppen, hvilket øger risikoen for skader og sygefravær.

Krop og psyke hænger sammen, og din trivsel afspejles i din krop. En krop, der ikke fungerer optimalt har negativ indflydelse på alt det ovenstående.
Det kræver stort mod at være sig selv og tage beslutninger med integritet, hvor man mærker og tager vare på sig selv og sine grænser. Det føles især ubehageligt, hvis vi samtidig tror, at vi har et personligt ansvar for andres reaktioner på, at vi sætter sunde grænser for os selv.

Det stiller derfor krav til både medarbejdere og ledelse (der tør gå forrest) i forhold til at skabe en kultur med psykologisk tryghed, hvor alle kommunikerer ærligt og samtidig konstruktivt om egne ressourcer og begrænsninger uden at hoppe i “offer-anklager-redningsmand trekanten”. Ærligheden og integriteten, såfremt den kommer til udtryk uden bebrejdelser, tages som regel godt imod af de fleste.

Gevinsten er højere selvværd, tryghed og tillid, der frigiver energi til arbejdet og til større rummelighed overfor for både sig selv og andre. En sådan kultur vil få medarbejdere til at føle sig mere knyttet til arbejdspladsen og yde en indsats “for holdet” uden samtidig at gå på kompromis med arbejdsglæden.

Vil I have rådgivning og sparring til processen?

Kontakt Inner Drive for en uforpligtende samtale  >