Arbejdsglæde afhænger af tryghed

Når arbejdsglæde er til at måle på virksomhedens bundlinje hænger det sammen med at glæde og lystbetonet adfærd fra et trygt sted fremmer vores sociale egenskaber, samarbejdsevne, nærvær, sansning af kroppen, kreativitet og nuanceret beslutningstagen.  I modsat fald, altså når vi af en eller anden grund er pressede, måske gennem længere tid, er vores adfærd i stedet for præget af automatiske reaktionsmønstre, sort/hvid tænkning, anspændthed, positionering, distancering til både os selv og andre samt kropslig og mental stress.

Forskellen på ovenstående ligger (noget forenklet) i, hvilket ”system” du har tilkoblet dit “drivesystem” når du handler aktivt i dit arbejdsliv. Det har at gøre med, hvad lige præcis du opfatter som et pres eller en trussel. Om dit indre styresystem er stillet ind på frygt eller på tilfredshed og glæde, og hvordan du tænker og påvirkes af ydre og indre faktorer. Hvad den enkelte medarbejder oplever som utrygt og kan bringe ud af balance er forskelligt, men værd at interesse sig for, hvis man ønsker at skabe en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel.

Glæde kommer indefra og er en følelse af at lykkes og at være i dynamisk balance

Begejstring er tilgængeligt i vores drivesystem, længerevarende glæde og tilfredshedsfølelse kommer i samspil med det beroligende system. Altså når vi oplever en vis grad af fysisk og psykisk tryghed og opfatter os selv som vellidte og elsket. Det vi grundlæggende har brug er med andre ord: et balanceret (nerve)system, et attraktivt give/modtage forhold og en følelse af samhørighed. Måden vi handler på – vores motiver – er om så meget andet påvirket af vores instinkter og afhænger af, hvorvidt vi tror, vi kan få opfyldt vores grundlæggende behov.

Paul Gilbert som står bag “compassion fokuseret terapi” har illustreret vores følelsesregulerende systemer i en 3-system model. Modellen er en smule forenklet i forhold til samspillet i mellem systemerne, men giver et godt billede af, hvad der sker og hvilke følelser vi tilgår. De fleste mennesker er påvirket af at være vokset op i den vestlige præstationskultur, hvor vi måler hinanden på ydre faktorer. Adfærd er for de fleste præget af en overaktivitet i drive og trussel systemet, når de er på arbejde. Trussel systemet er vores “nu og her overlevelsesprogram” og uden for viljens kontrol, hvor det beroligende system har med vores langsigtede overlevelse at gøre.

“Her og nu”- trumfer “på langt sigt”-strategierne

Når det kommer til overlevelsesstrategier har vores trussel system forkørselsret og tilsidesætter alt andet. Derfor kan det i tider med travlhed og højt pres være svært at finde balancen, få nok ro på og den dybere glæde og tilfredshed ved jobbet udebliver, selvom vi præsterer alt hvad vi kan. Det kræver nemlig at man stopper op og sænker pulsen, trækker vejret uden forcering og mærker sig selv undervejs.

Vores personlighed og tanker sætter ofte ekstra trumf på. Ofte har vi automattanker, vi ikke engang selv er bevidste om, som ligger til grund for den måde, vi anskuer en arbejdsrelation eller en opgave på under givne omstændigheder, og det er ofte disse grundantagelser, der sætter vores trusselssystem i gang, og ikke altid en reel fare. For lang tid oppe i gear, også selvom det er lystbetonet arbejde, registreres som en trussel, når det begynder at slide fysisk på dig og din energi, og så er det, at vi ikke længere tænker klart og nuanceret.

Hvis man vil have glade medarbejdere, der trives og yder deres bedste gælder det derfor om at ledelse og medarbejdere har indsigt i adfærdsmekanismerne og en kropslig sansning for at kunne mærke forskel på  balance eller ubalance i “systemerne”. For de flestes vedkommende handler det i arbejdssammenhæng om redskaber til at komme over i det beroligende system, hvor vi har adgang til flow og nærvær – først og fremmest med os selv.

Det er i evnen til at være, mens vi gør, arbejdsglæde og samarbejde trives allerbedst

Nøgleord i forhold til at skabe mere arbejdsglæde er psykologisk tryghed, godt socialt klima og kroppens bæredygtighed sammen med en bevidsthed om, hvad der giver os lyst til og mulighed for at være (fuldt ud tilstede) på arbejdspladsen.

Organisationens opgave er at skabe rammer for arbejdet, der minimerer aktiviteten i trussel systemet og giver mulighed for at lade sig drive af selvværd og tilfredshed med sig selv og at arbejde lystbetonet en del af arbejdstiden.

Det hele er et spørgsmål om bevidsthed om, hvad der truer, hvad der driver og hvad der beroliger.
Er der på jeres arbejdsplads hen over en arbejdsdag og arbejdsuge tilpas fleksibilitet og tryghed til at skabe balance, og er der forståelse for at man stopper op, når man mærker man er på vej i “overdrive” og vende tilbage med fornyet indre motivation? Om det er tilladt kan sagtens være sagt, men hvorvidt medarbejderens systemer tror på det og derfor handler på det, afhænger af både ydre og indre faktorer.

Vi skal passe på med at trussel systemet ikke bliver en udskældt størrelse. Vores overlevelsesstrategier har en vigtig funktion og kan både få os til at yde en høj indsats under skærpede omstændigheder, når der er brug for det o hjælpe os til at tænke på os selv og sætte sunde grænser, ved at minde os om, at vi har brug for at genskabe balancen, hvis vi har en sund tilgang til det, vi sanser i kroppen. Når vi på trods af travlhed har lejlighed til at bevidst at lytte indad i stedet for at lade os påvirke til at præstere mere end vi reelt har kapacitet til hver dag.

Balance og bevidsthed sikrer, at vi ikke konstant kører i ”overdrive” og slider på os selv og vores omgivelser.
Den største negative ting ved trussel systemet er nemlig, at vi mister kontakten til os selv og andre, hvis vi er der for længe af gangen. Enhver, der er gået ned med stress kan sikkert nikke genkendende til dette.

Compassionbegrebet handler desuden om, hvordan selvvenlighed fremfor selvbebrejdelser kan hjælpe os med en bedre regulering af systemerne. Vil du læse mere om compassion begrebet og de 3 systemer kan jeg anbefale Paul Gilberts egne bøger om compassion fokuseret terapi eller Nina Werners ”Fra selvkritik til self compassion”, som med eksempler fra hverdagscases og et skønt billedsprog forklarer disse mekanismer rigtig godt og på en lettilgængelig måde.  

Trænger din arbejdsplads til et mentalt trivselsboost og redskaber til mere arbejdsglæde og balance, så kontakt mig for en uforpligtende snak om jeres behov, og hvad jeg kan gøre for dig og/eller din organisation.

Workshop: Mentalt sundhedsboost>>